Back to All Events

Univalg


  • Københavns Universitet (map)

Univalget er årets vigtigste uge!

Dette er ugen, hvor vi vælger studerende ind i studienævn, akademisk råd og Universitetsbestyrelsen. Det lyder måske lidt tørt, men det er de formelle KU-organer, hvor studerende har mulighed for at sikre, at kvaliteten i vores undervisning ikke daler, og at vi ikke spises af med rene multiple choice-eksaminer. Det er også her, vi får indflydelse på KU’s nye satsninger inden for forskning, undervisning, feedbackpraksis, studiemiljø, økonomiske investeringer og meget mere. Det er altså kanon vigtigt, at der sidder studerende med i de udvalg, for vi er universitetets fremtid!

Vi skal vise ledelsen på KU, at vi studerende går op i vores universitet og vores hverdag. Vi står ikke bare og ser til, og derfor stemmer vi til univalget. Ligesom vi går til stemmeurnerne, når der er folketingsvalg, sætter vi også vores (digitale) kryds, når hjemmesiden for afstemningen åbner. Fra mandag d. 26. til fredag d. 30. november kan vi stemme, og i løbet af ugen arrangerer vi under Studenterrådet også en masse fede events med fokus på univalget.

Studenterrådet går til valg på, at universitetet skal være for de studerende. Vi kan gøre en stor forskel for KU, hvis ledelsen tør investere i os – i at vi:

  • Får formativ feedback og ikke kun karakterer på opgaver og eksaminer, så vi lærer af vores fejl og succeser

  • Trives i vores hverdag og har mulighed for sociale fællesskaber, så vi ikke bukker under med stress

  • Har studievenlige fysiske rammer, hvor vi kan udvikle os fagligt

  • Har forskningsintegreret undervisning, der viser forskningens anvendelse i virkeligheden

  • Læser på et universitet, der udvikler sig inden for klima og bæredygtighed

Hvis du vil være med, så er du inviteret! Skriv til srku@srku.dk.

Earlier Event: November 19
Bestyrelsesmøde
Later Event: December 7
Konstituerende bestyrelsesmøde