Giv mig skole i stedet for ferie

DEBAT - Sommerskoler giver studerende en sjælden og tiltrængt fleksibilitet. Den mulighed må KU ikke overveje at spare væk, mener debattøren.

AF MAYA ELISE FILSKOV, MEDLEM AF STUDENTERRÅDETS FORRETNINGSUDVALG

Jeg begraver hellere næsen i Rousseau end rosé, jeg bliver helt høj af Højrup og jeg skifter glædeligt fest og ferieflirt ud med Foucault. For mig er læsning, opgaveskrivning og usunde mængder halvkold kaffe på KUA opskriften på den perfekte sommer i år 2016. 

Havde du spurgt mig for blot to år siden, havde du aldrig fået mig til at sige, at jeg ville ønske, jeg kunne inddrage min sommerferie og studere lidt mere i stedet. Ikke desto mindre er det netop dét ønske, jeg nu gerne vil have indfriet. I disse tider, hvor sparekniven svinges i alle retninger, kan ingen dog vide sig sikker, og jeg frygter for min sommerskoledrøm. 

Sommerskoler er dyre at opretholde, da der er færre studerende per underviser i forhold til de øvrige semestres kurser, og de bliver derfor til et let offer for besparelser, men når sommerskolerne lader livet, lider fleksibiliteten.

Mulighed for at indhente det forsømte

Med Fremdriftsreformens krav om minimum 30 ECTS per semester kan rammerne for vores uddannelsesforløb virke meget rigide, og med bare et enkelt skridt ved siden af kommer vi let i klemme i systemet. Sommerskoler tilbyder en fleksibilitet, der kan komme disse stramme rammer til livs. 

Tænk hvis de ti point, du missede på fjerde semester, da dit metodefag blev en lidt for stor mundfuld, kunne hentes på et par ugers intensivt kursus. Og tænk hvis der kunne gøres op for den gang, hvor teoretikerne fra videnskabsteori blev lidt for højtflyvende til dig.

Med så mange ECTS-point at gøre godt med og så lidt tid, lader de seks semestre, der er stillet til rådighed på en bachelor, ikke altid til at være nok. 

Mit tredje år som studerende ved Københavns Universitet står for døren, og både bachelorprojekt, udlandsophold og praktikforløb er en del af drejebogen for mit gode uddannelsesforløb. Det virker dog næsten som en umulig opgave at nå det hele på bare to semestre, så jeg håber på, at jeg stadig kan få lov til at tilbringe min sommerferie i selskab med Rousseau, Højrup og Foucault på Københavns Universitets bonede gulve.