DET ER MERE END ET FULDTIDSJOB AT VÆRE STUDERENDE

 Af: Olivia Boesen. Næstforperson i Studenterrådet ved KU

Af: Olivia Boesen. Næstforperson i Studenterrådet ved KU

NÅR JEG HØRER eller læser om studerende i den offentlige debat, føler jeg ofte, at det billede og den opfattelse man kan få af studerende, ikke passer med det billede jeg har af mig selv som studerende og mine medstuderende. Derfor vil jeg gerne fortælle om min hverdag som studerende. Ikke fordi jeg vil have, at folk skal have ondt af mig, for jeg vil ikke være studielivet foruden, men fordi der til tider mangler anerkendelse af, at det at være studerende er en fuldtidsbeskæftigelse.

JEG STUDERER STATSKUNDSKAB på andet år og det betyder, at jeg har omkring 12-14 timers skemalagt undervisning om ugen. Undervisningen er meget vigtig for mig, for det er her, jeg møder mine undervisere. Det er her, jeg bliver inspireret af undervisere, der dedikerer deres liv til at forske i lige præcis det, de synes er spændende. Det er den undervisning der har åbnet hele statskundskabsverdenen for mig og gør, at jeg stadig synes, at statskundskabsstudiet er det fedeste!

SÅDAN ER DET i hvert fald det meste af tiden. Nogle gange er jeg uheldig, og bliver mødt af undervisere, der har så travlt, at det virker som om, at der ikke har været tid til at forberede undervisningen. Det er ærgerligt, for mit indtryk af størstedelen af underviserne er, at de synes det er fedt at undervise de studerende. Derfor synes jeg det er en skam, når jeg sidder med fornemmelsen af, at jeg kunne have brugt de sidste to timer bedre ved at sidde på læsesal.

FOR PENSUM ER en andel del af studiet, der fylder meget hos mig. Hvis jeg skal have god samvittighed og være forberedt på bedste vis, kræver det, at jeg bruger fire timer på at læse til to timers undervisning. Selvom jeg prøver at sætte tid af til at læse, er sandheden bare, at jeg endnu kun har oplevet semestre, hvor jeg har haft dårlig samvittighed over, at der har været røde overstregninger i min pensumplan, fordi jeg ikke har haft tid til at læse hele pensum. Derfor er det rart, at jeg har en god læsegruppe. I løbet af semesteret prøver vi at mødes i hvert fald to gange om ugen – i eksamensperioden bor vi nærmest sammen! Det at mødes i læsegruppen gør, at vi i det mindste er flere om at dele den dårlige samvittighed.

VED SIDEN AF STUDIET er det også godt at have et studiejob. Dels fordi det er fedt at komme ud og se, hvordan det vi lærer på universitetet, konkret kan bruges på en arbejdsplads, dels fordi det kan give nye perspektiver på uddannelsen. Men et studiejob er også godt at have, for jeg kan se på de ældre studerende jeg kender, at dem der havde studiejob ved siden af studiet, også er dem, der har et arbejde, når de er blevet kandidater.

ET STUDIEJOB KAN BETYDE at jeg ikke kommer til at ende som en del af dagpengesystemet som færdiguddannet. Og det betyder, at det at have et studiejob til tider prioriteres over pensumlæsningen. Derudover skal det jo også lige siges, at studiejobbet også er et altafgørende supplement til SU’en, fordi den ofte ikke rækker til meget mere end huslejen.

SELV OM MIN HUSLEJE udgør en meget stor del af min SU, er jeg lykkelig for, at jeg har et sted at bo. Sådan er det ikke for alle mine medstuderende. Mit Facebook-feed er dagligt fyldt med opslag fra venner, der står uden tag over hovedet. Jeg kan selv huske, hvordan boligjagten fyldte konstant i mit hoved, inden jeg fandt det sted, hvor jeg bor nu. Tanken om, at hvis jeg ikke så et opslag om bolig som en af de første, så var der allerede en anden, der havde fået den. Det fyldte meget, også ofte mere end studierne i den periode.

UNDERVISNING, LÆSNING, læsegruppe og studiejob kan meget hurtigt få fyldt timerne i døgnet op. Der skal ikke dukke mange uventede ting op, før hverdagen ikke hænger sammen. Det at gå og vente på en eksamenskarakter har ofte resulteret i, at jeg er vågnet op om natten med mareridt, om at dumpe min økonomieksamen og skulle til reeksamen. Selvom jeg siger til mig selv, at jeg ikke skal lade mig styre af en karakter, fylder det tal alligevel så ufatteligt meget – især når jeg går og venter på det.

AT JEG BLEV RAMT af en influenza gjorde, at jeg skulle stå med valget om at lægge mig syg – velvidende at jeg missede undervisning og kom bagud i pensum – eller tage til undervisning for at gå glip af så lidt som muligt, men samtidig gøre det med dårlig samvittighed over for mine medstuderende, som jeg risikerede at smitte.

SOM STUDERENDE KAN jeg ikke stemple ind klokken 8 om morgenen og stemple ud igen otte timer senere. At være studerende er for mig en beskæftigelse hele døgnet rundt. Jeg tror og ved, at mange af mine medstuderende kan nikke genkendende til den hverdag jeg oplever. Jeg håber, at min beskrivelse af min hverdag kan være med til at ændre det billede af studerende, hvor jeg er forsinket fordi jeg er doven, og hvor min SU ikke er mit levegrundlag, men cafépenge.

FLORERENDE BILLEDER AF STUDERENDE er med til at skabe mistillid omkring de studerende og har været med til at danne et uddannelsessystem, hvor målet er at tvinge studerende hurtigst muligt igennem, fordi der ikke er tillid til, at jeg og mine medstuderende selv er i stand til at planlægge et studieliv, så jeg bedst udnytter mit potentiale. Hvis vi skal skabe uddannelser med kvalitet, bliver vi som samfund nødt til at have tillid til, at vi studerende selv kan administrere vores tid og komme helskindet ud til arbejdsmarkedet på den anden side af kandidaten.