Organisationskonsulent hos Studenterrådet ved Københavns Universitet

Vil du være med til at forbedre vilkårene for studerende i Danmark, og vil du være med til at understøtte og udvikle den største strategiske satsning i Studenterrådets historie? Er du tilmed initiativrig, systematisk og handlingsorienteret? Så kan du blive en del af holdet.

Vi vil i de næste år udbygge og styrke vores organiseringsindsats og inkludere endnu flere studerende i arbejdet for bedre uddannelser og et bedre Danmark. Du skal i samarbejde med vores organisationsmedarbejder understøtte lokalt engagerede frivillige i deres arbejde med at skabe forandringer. Derudover skal du lede og koordinere Studenterrådets øvrige projekter på tværs af arbejdsgrupper bestående af både ansatte og frivillige, ligesom du får til opgave at udvikle Studenterrådets samlede strategiske arbejde i samarbejde med sekretariatschefen.

Arbejdsopgaver

Som organisationskonsulent har du således ansvar for:

·         At understøtte og sparre i planlægning, koordinering og udvikling af Studenterrådets organisering af studerende.

·         At lede større projekter og skabe større sammenhæng på tværs af organisationen.

·         At videreudvikle Studenterrådet i samarbejde med Studenterrådets sekretariatschef.

·         At sikre at diverse mindre driftsopgaver på sekretariatet bliver løst.

·         At understøtte og udvikle den politiske ledelse.

 

Din profil

Vi forventer, at du er ambitiøs og tager ansvar for at prioritere og tilrettelægge de løbende opgaver. Derudover er det vigtigt, at du har lysten til at udvikle og forandre en organisation med masser af muligheder og højt til loftet.

 

Derudover forventer vi: 

·         At du har erfaringer med projektledelse og relationsarbejde. 

·         At du har erfaringer med at begå dig i en politisk ledet organisation. 

·         At du er struktureret og systematisk i din måde at arbejde på.

·         At du har lyst til at arbejde med unge mennesker i et politisk, omskifteligt og handlekraftigt miljø.

 

Ansættelsesvilkår

Lønnnen forhandles med udgangspunkt i erfaring og kvalifikationer. Arbejdstiden er i udgangspunktet 37 timer ugentligt inkl. frokost. Dog kan der i perioder forekomme merarbejde. Det skal bemærkes, at Studenterrådet ikke er lønførende. Til gengæld kan vi tilbyde attraktive vilkår, hvad angår fleksibilitet, ferie og efter-/videreuddannelse.

 

Nærmere information og ansøgningsfrist

For nærmere information kontakt venligst sekretariatschef Dennis Nedergaard Larsen på telefon. +45 28 26 60 10.

Ansøgning med CV og referencer sendes i en samlet pdf pr. mail til job@srku.dk mærket 'organisationskonsulent'. Ansøgningen skal være os i hænde senest onsdag d. 22. februar kl. 9:00.

Samtaler forventes afholdt 23. og 24. februar. Eventuelle 2. samtaler 27. eller 28. februar.

 

Om Studenterrådet

Studenterrådet er en mangfoldig og vidt forgrenet studenterpolitisk organisation, hvis kerne er hundredvis af engagerede studerende, der arbejder hårdt for at sikre vores interesser som studerende – både på lokalt og nationalt plan. Studenterrådet repræsenterer de 40.000 studerende på Danmarks største universitet og har samtidig ambitionen om at engagere endnu flere af vores medstuderende i det faglige, sociale og studenterpolitiske arbejde på universitetet.

 

Studenterrådet ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede at søge uanset alder, køn, religion, handikap og/eller etnisk baggrund.