Aktive Studerendes Pris 2021 🏆
Tusindvis af studerende på Københavns Universitet lægger timevis af frivilligt arbejde for at styrke fællesskabet, hæve fagligheden eller skabe politisk forandring. Dem hylder vi i Studenterrådet, og det gør vi med Aktive Studerendes Pris, som vi giver sammen med hele 25.000 kr. til et studenterfællesskab, der har gjort en særlig indsats i år!
Sidste år var det Queer Union, der løb med prisen. Se dem modtage prinsen i videoen ved siden af. Før dem har blandt andre Student Refugees, UNG RET og Psykologisk SamtaleCenter fået gavn af pengene.
Siden 1955 har Studenterrådet uddelt De Aktive Studerendes Pris til initiativer og projekter, der gør en forskel for de studerende på København Universitet. Vi er så taknemmelige for, at vi igen i år har fået bevilling fra Tuborgfondet, så vi kan uddele de 25.000 kr. til et sejt studenterinitiativ! Vi glæder os til igen i år at uddele den til KU Festivalen , der finder sted d. 17. september.
Tryk på knappen og indstil nogen, som du mener gør studielivet bedre, og som du tror kunne have særlig stor gavn af et økonomisk boost! Der er deadline for indstillinger søndag d. 5. september.